Arbejdernes Andels Boligforening

AAB afd.27 - 28 - 29 - 30
"Murer og Murearbejdsmænd"
Relief af billedhuggeren Aage Nielsen-Edwin.
Udført år. 1937

AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks ældste og største almene boligforening.

AAB/vores baggrund

Den 12. marts 1912 mødtes en lille gruppe fagforeningsrepræsentanter på Tømrerkroen i København for at stifte Arbejdernes Andels Boligforening. En boligforening med en mission om at skabe non-profit boliger til almindelige mennesker. Et fundament, foreningen siden har holdt fast i.

Tanken om non-profit boliger blev siden et af grundprincipperne i den almene boligform, der så dagens lys i 1933 med vedtagelsen af den første lov om statsstøtte til boligbyggeri. Loven, der i det store og hele var i overensstemmelse med foreningens formål og virke, betød, at AAB gik fra at være en egentlig andelsboligforening til et socialt boligforetagende.= (almen boligforening)

 

Unikt beboerdemokrati, og bla. derfor har vi, AAB afd.27, et beboerlokale.

Boligforeningen AAB har et unikt beboerdemokrati, hvor målsætningen er, at den enkelte beboer skal have størst mulig indflydelse på egne boligforhold. Der er fælles rammer, der skal følges, men stort set alt, hvad der vedrører driften af den enkelte afdeling, er uddelegeret til afdelingen og den afdelingsbestyrelse, der er valgt.

 

AAB er en almen boligforening.

Vi udlejer omkring 19.000 almene boliger fordelt på 107 afdelinger i København og omegn.